BYGGEGILDE I KAROLINELUND

Første milepæl er nået for den nye bæredygtige børnehave i Karolinelund – byggegilde! Huset til 90 børn har fundet sin form og er godt på vej. Nu begynder alt det, som vi hos BY+LAND jo synes er mindst lige så vigtigt – nemlig den del af børnehaven, som har himlen som loft. 

Her i april ruller gravemaskinerne ind på pladsen for at forme landskabet til både store rum til mange og små rum i få. Til dem som har fart på og dem som har lyst til at tage det med ro.