Duften af sommer
Hos BY+LAND har vi haft et begivenhedsrigt forår og en særdeles travl og god start på sommeren. Der har været stille på de sociale medier, men der har bestemt ikke været stille på tegnestuen. De seneste måneder har vi arbejdet intensivt med udviklingen af byrummet på Stjernepladsen på Østre Havn i Aalborg Kommune i samarbejde med A. Enggaard, udvikling af potentialeplanen “Havet som have” for Frederikshavn Erhvervsforening i samarbejde med Kvistgaard+HIRD samt
landskabsrådgivning i forbindelse med etablering af Stensagerprojektet i Aarhus Kommune i samarbejde med RUM. Disse projekter deler vi mere om snarest. Projekterne er mangfoldige, og vi glæder os meget over travlheden.
De næste tre uger går vi alle sammen på sommerferie, og sommeren skal bruges på at nyde skønne Danmark. Vi ser frem til alle de projekter, der venter på den anden side af sommeren. Vi kan selvfølgelig fortsat kontaktes på
info@byplusland.dk og på tlf. 2511 5771.
Vi ønsker venner, bekendte, kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer!