LYS I MØRKET

December 21st, 2016 Posted by Nyhed No Comment yet

I dag er det årets korteste dag. Mens mange rykker julehyggen indendørs, bruger vi mørket til at booste vores viden om belysning af uderum, så vores stier, pladser og anlæg også bliver gode opholdsrum for de vinterlige aktiviteter.

BY+LAND deltog i kurset ”Belysning for landskabsarkitekter” hos Dansk Center for Lys, hvor der blev sat spot på både lystekniske grundbegreber og lysoplevelser i 1:1 med besøg i Fælledparken i København.

Belysning er langt fra blot et spørgsmål om at opfylde et minimums-funktionskrav. Rumskabelse, tryghed, wayfinding og stemning er enkelte af mange parametre, som et gennemtænkt belysningsdesign skal forholde sig til. Lyset guider instinktivt menneskets øje og derfor er det helt essentielt, at vi som landskabsarkitekter har hånd i hanke med, hvad øjet bør se – og ikke se, for den sags skyld.

Et godt belysningsvalg tager udgangspunkt i hvad lyset skal kunne, altså samspillet mellem lys, rum og menneske. Først herefter er de enkelte armaturers udseende interessant.

Vi ser frem til at arbejde mere med lysprincipper, luminanser, adaptation, ikke-blænding, farvetemperatur osv. i skræddersyede løsninger til de enkelte projekter.

The comments are closed.