Strande i Øst, Frederikshavn
Strande i øst – havet som have
Potentialeplan | Frederikshavn Erhvervsråd, 2020
BY+LAND og Kvistgaard+HIRD har udarbejdet en potentialeplan for udviklingen af kyststrækning fra Vangen i Syd til Jerup Strand i Frederikshavn Kommune med fokus på at beskrive udviklingspotentialer på hele strækningen. På strækningen findes en række områder som allerede i dag er med til gøre kyststrækningen attraktiv. Nogle steder er der behov for øget synliggørelse – andre steder er der udviklingspotentiale, og samlet set vil det styrke områdets profil, at alle disse steder indtænkes i en samlet helhed. By+Land og Kvistgaard+HIRD har udarbejdet en potentialeplan med udgangspunkt i konceptualiseringen “Havet som have”. Potentialeplanen er en fokuseret og koordineret udvikling af området, med særligt fokus på at koordinere igangværende og kommende projekter, således at der sikres en rød tråd i udviklingen.
Frederikshavn Erhvervsråd ønskede at få beskrevet en samlet plan for udviklingen af strande i øst, så det sikres, at området udvikles med fokus på at skabe vækst og udvikling. Frederikshavn-området skal i fremtiden være et endnu bedre sted at bo, arbejde, besøge og drive virksomhed. Der skal derfor skabes vækst. Og her spiller den meget varierede kyststrækning en central rolle – her er erhverv, natur, havne, boliger og meget mere. Kyststrækningen har et uforløst potentiale. Det er dette potentiale, som bliver sat i spil med potentialeplanen. De 22 km rummer store herlighedsværdier, som mange frederikshavnere tager for givet. Disse herlighedsværdier skal styrkes og så skal de kommunikeres Potentialeplanen lægger op til et bredt samarbejde omkring de 22 km kyststrækning.
Bygherre:
Frederikshavn ErhvervsrådSamarbejdspartnere:
Hird & KoDate:
3rd March 2020