Stjernepladsen – Den urbane dagligstue, 2021

October 14th, 2021 Posted by No Comment yet

 

Stjernepladsen er en central bylivsplads, der som navnet antyder, strækker sine arme inviterende ud i sin kontekst. Pladsen er beliggende midt i den nye bydel 

Østre Havn på Aalborg Havnefront med Musikkens Hus og Limfjorden som nærmeste naboer. Stjernepladsen skal være med til at understøtte bydelens multifunktionelle islæt med både beboelse, aktivitetstilbud, erhverv, caféliv og butikker. 

Visionen har været at skabe en intim plads, som taler til menneskets skala, og som inviterer til ophold både om dagen og om aftenen. Her er rum til både udeservering fra de tilstødende butikker og caféer og til det uformelle ophold. 

”Den urbane dagligstue” har været det bærende koncept i formgivningen og pladsen er bl.a. derfor kendetegnet af flere fixpunkter man kan interagere med – fx pavillonen Proppen, som er Aalborgs mindste og mest offentlige fælleshus, og de fem menneskelignende skulpturer Aalborggenserne, der på hver deres måde forholder sig til verden. Herimellem slynger sig opholdsrum af varierende størrelse omgivet af frodig beplantning, indrettet med flere typer af byrumsmøbler så forskellige siddepræferencer imødekommes. 

Når mørket falder på, træder pladsens varierede belysning i karakter. Hovedrollen indtages af Proppens lys-dynamiske facader som suppleres af hyggelige havelamper og lysende stjernelinjer i træmøblerne.

Her kan i se et video udarbejdet af KOLLISION af projektet. https://vimeo.com/629880232/bc9caca69f

Bygherre: A. Enggaard A/S

Samarbejdspartnere:  Arkitektfirmaet NORD, KOLLISION og Betina Jung Art Studio

   

The comments are closed.